Hvad kan du gøre for at beskytte dig mod phishing?

Phishing, altså det at prøve på at få fat på sensitiv information, er desværre en svindelmetode, som er udbredt. Her kan du læse mere om tre typer phishing, som du bør kende, for bedre at kunne navigere i din digitale hverdag.

Hvad kan du gøre for at beskytte dig?

Selvom det kan virke kompliseret og ligefrem skræmmende for nogen, er der nogle enkle ting, du kan gøre for at beskytte dig mod phishing:

1. Husk at Bank Norwegian eller andre seriøse aktører ikke vil bede dig opgive person- eller betalingsoplysninger over mail eller telefon. Undgå at dele denne type oplysninger over mail, og besøg hellere virksomhedens hjemmeside eller kontakt kundeservice.
2. Tjek altid nøje om der er stavefejl i afsenders mailadresse. Dette kan du gøre ved at holde musen over afsenderfeltet eller ved at trykke «svar» på mailen. Hvis der dukker en anden mailadresse op end dén adresse, som står i afsenderfeltet, bør du undlade at gøre noget.
3. Tjek også eventuelle links i mailen på samme måde. Husk ikke at klikke på linket. Hvis mailadressen ikke stemmer overens med afsenderen af mailen, bør du heller ikke klikke på linket.
4. En gylden regel er, at såfremt noget er for godt til at være sandt, så er det som regel det.

Phishing via mail

Phishing er den svindelmetode, som flest folk bliver udsat for, og som flest folk kender til. Det er også en af de metoder, som har eksisteret længst. På trods af dette er svindelmetoden stadigvæk udbredt f.eks. kendt som Nigeriasvindel, der går ud på at franare godtroende folk deres penge via mail. Metoderne, der benyttes, er blevet langt mere avanserede, og det er blevet vanskeligere at afsløre, hvem der rent faktisk er afsender af mailen.  

Måden hvorpå mailen er lavet på, gør det muligt for en computerkyndig person at forfalske afsenderadressen så det ligner, at du modtager en mail fra nogen, du stoler på. Dette kan f.eks. være Bank Norwegian, Posten, en offentlig myndighed eller din chef.

Smishing via beskeder

Phishing og bedrageriforsøg sker ikke udelukkende via mail. Det kan også ske via de apps, som man bruger til at sende beskeder med. Fremvæksten af de sociale medier har tilføjet flere platforme, som svindlere kan benytte sig af.

Nye tekniske metoder gør det muligt at forfalske telefonnummer for derved at forsøge at få dig til at trykke på links eller at opgive anden information via SMS’er. Denne type svindelforsøg kommer ofte fra et udenlandsk telefonnummer, men kan også komme fra et dansk nummer.

Vishing er svindelopkald

På samme måde som ved smishing benytter svindlere en metode for at forfalske nummeret, når de ringer til folk. På den måde kan det se ud som om at det f.eks. er Bank Norwegian eller politiet som ringer. Ved vishing vil du ofte blive spurgt om at udlevere information om dit NemID, andre koder eller personlig information.

Hvis svindlere får fat på disse oplysninger, kan de indgå aftaler på dine vegne, og svindle sig til store beløb. Hvis du modtager et telefonopkald fra et land, hvor du ikke venter at blive opringet fra, kan det være bedst ikke at tage telefonen.